Kemikalier, der er allergifremkaldende - Chemicals In Our Life

Kemikalier, der er allergifremkaldende

Flere end nogensinde lider af allergi. De kan skyldes visse menneskeskabte kemikalier, men også naturligt forekommende allergener som pollen, planter og fødevarer.

Siden industrialiseringen har der været en betydelig stigning i forekomsten af ​​allergiske sygdomme som astma og kontaktdermatitis. Det er der flere årsager til, men én sandsynlig årsag er, at vi bliver eksponeret for mange flere kemikalier end før.

Allergiske reaktioner spænder fra de forholdsvis ubetydelige, som kløe og rødme af huden, til de svære, såsom livstruende anafylaktiske reaktioner, alt efter hvor stærkt allergenet virker. Forskellige personer reagerer imidlertid ikke ens over for et givet allergen – det stof, der fremkalder allergien. Det er derfor vigtigt, at du lærer din egen krops reaktioner at kende og styrer dit miljø så godt du kan.

Hvad gør EU?

EU søger at identificere sensibiliserende stoffer på grundlag af data indsamlet af industrien om de stoffer, der er på markedet. Disse data bliver screenet sammen med oplysninger fra flere andre kilder, og når et nyt, muligvis problematisk stof bliver fundet, kan der indføres passende risikohåndteringsforanstaltninger.

Når stoffer f.eks. vides at være allergifremkaldende, kan EU begrænse anvendelsen af dem for at beskytte forbrugere og arbejdstagere.

Et eksempel herpå er krom, der i mange år har været brugt i lædervarer som sko, handsker og håndtasker. Det gør læder mere smidigt. Krom kan imidlertid frigøres fra læderet og overføres til huden eller endda trænge ind i huden – hvad der hos nogle medfører en allergisk reaktion.

Klik for at se infografik

Det anslås, at man ved at indføre begrænsninger for brugen af ​​krom har forebygget 11.000 nye allergitilfælde hvert år.

Et andet eksempel er nikkel, der stadig er den vigtigste årsag til hudallergi i Europa. Brugen af nikkel er blevet begrænset i produkter, der er i langvarig kontakt med huden, såsom øreringe, halskæder, armbåndsure og lynlåse i tøj.

Leverandører, der markedsfører produkter, som indeholder visse isocyanater (MDI), skal sikre sig, at emballagen indeholder beskyttelseshandsker, og advare dig som forbruger om eventuelle allergiske reaktioner, hvis du allerede er overfølsom over for diisocyanater. Personer, der i forvejen har astma- eller hudproblemer, bør ligeledes undgå at komme i kontakt med disse produkter. Det bør også fremgå af emballagen, at du bør anvende åndedrætsværn, hvis der ikke er mulighed for god ventilation.

Allergier har tendens til at påvirke den del af kroppen, der kommer i kontakt med allergenet.

Læs mere om almindelige allergifremkaldende stoffer ved at følge nedenstående links.

  • Hvis der frigives nikkel fra smykker, kan det give sår der, hvor de kommer i kontakt med huden.
  • Methylendiphenyldiisocyanat (MDI), som anvendes i spraymaling og flydende tagbelægning, er kendt som et luftvejssensibiliserende stof, der kan fremkalde en allergisk reaktion ved indånding. (link til infokort)
  • Krom, der anvendes i læderprodukter, kan forårsage hudallergi.
  • Dimethylfumarat (DMF) er et skimmelbekæmpende kemikalie, der er almindeligt anvendt i poser, der følger med forbrugerprodukter som sko og sofaer – stoffet kan overføres til produktet og videre til en persons hud, hvor det medfører allergiske reaktioner som kløe, rødme og irritation.

Adskillige luftvejssensibiliserende stoffer er identificeret som særligt problematiske stoffer. Det er det første skridt på vejen mod at erstatte stoffet med et mindre farligt stof. Når et stof er optaget på godkendelseslisten i henhold til REACH, kan det i EU kun bruges af virksomheder, der søger om godkendelse og får den.

Hvad du kan gøre

Hvis du har en allergisk reaktion, som du tror skyldes et kemikalie, skal du kontakte lægen og prøve at finde ud af, hvad der er årsag til reaktionen. Har du f.eks. mistanke om, at du er allergisk over for et stof i et vaskemiddel, kan du medbringe etiketten med indholdsstofferne, når du går til lægen.