Kemikalier, der er kræftfremkaldende

EU arbejder konstant på at finde ud af, hvilke kemikalier der er kræftfremkaldende. Man ved, at visse kemikalier medfører kræft, og de kontrolleres strengt gennem lovgivning for at beskytte mennesker, der kan blive eksponeret for dem.

De fleste mennesker ved, at en række almindelige ting i vores hverdag er kræftfremkaldende, f.eks. tobaksrøg og ultraviolette stråler fra solen.

Asbest er et andet velkendt eksempel, og derfor er anvendelsen af det strengt kontrolleret. Tobaksrygning er den primære årsag til lungekræft, og eksponering for asbest er en af de væsentligste erhvervsmæssige risici, der er forbundet med udvikling af lungekræft. Men der er mange flere stoffer, som er klassificeret som kræftfremkaldende, og som de fleste aldrig har hørt om før.

Risiko og eksponering for kemikalier

Hvis du er bekymret for, om du er eksponeret for kræftfremkaldende stoffer, er det vigtigt at vide, at en klassificering ikke nødvendigvis betyder, at der er grund til at være bekymret ved anvendelsen af et produkt, der indeholder stoffet.

Om du udvikler kræft, afhænger altid af både dosis og eksponering, eller med andre ord, hvor meget af stoffet du er i kontakt med, hvor ofte og på hvilken måde.

Hvis stoffet ikke frigives til miljøet, eller hvis vi ikke eksponeres for det, udgør det ikke nogen risiko for os. Hvis du holder en pakke cigaretter, får du ikke kræft, men hvis du ryger mange af dem over en længere periode, kan det godt være, at du får det.

Sandsynligheden for at få kræft fra et specifikt kemikalie afhænger af mange faktorer, herunder:

den type kemikalie, som du er blevet eksponeret for
hvor stor en dosis du er blevet eksponeret for
hvor ofte, hvor og hvordan du er blevet eksponeret
hvor lang tid du har været eksponeret for kemikaliet
din generelle helbredstilstand og dine gener
mulig eksponering for andre stoffer, der kan give kræft.

Hvad gør EU?

Når der er dokumentation for, at et stof er kræftfremkaldende, vil det blive klassificeret som sådan. Dette medfører en række begrænsninger for, hvordan stoffet kan anvendes, som vedtages på EU-niveau.

EU arbejder konstant på at finde ud af, hvilke kemiske stoffer der er kræftfremkaldende eller har andre skadelige virkninger. Virksomhederne fremlægger oplysninger om de kemikalier, som de anvender. Derefter foretager ECHA screening og prioriterer de vigtigste stoffer, f.eks. dem, der finder bred anvendelse, og som potentielt kan komme i kontakt med forbrugere, arbejdstagere eller miljøet. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan lovgivningen virker, kan du læse siden "Hvordan kontrolleres kemikalier?".

Eksempler på kemikalier, som man ved er kræftfremkaldende:

1,4-dichlorobenzen (DCB) har været anvendt i årevis i luftfriskere og lugtfjernere på offentlige toiletter, private hjem og kontorlokaler. Vi ved, at det kan medføre leverkræft, og derfor er det forbudt til disse anvendelser i EU. Forbuddet vil ikke kun være til gavn for forbrugere, der anvender luftfriskere i hjemmet, men også for medarbejderne på arbejdspladser, hvor der anvendes luftfriskere.

Et andet eksempel er de kemiske forbindelser, der kaldes azofarvestoffer, som kan frigive kræftfremkaldende kemikalier kaldet aromatiske aminer. Siden 2003 har brugen af azofarvestoffer været begrænset i tekstiler og læderartikler, der kommer i kontakt med huden.

Når et stof klassificeres i EU som kræftfremkaldende, vil det i de fleste tilfælde blive pålagt en begrænsning, der forbyder salg til forbrugere.

Læs mere

The International Agency for Research on Cancer
Fact sheet on cancer - World Health Organization