Skip to Content

Kemikalier og klimaforandringer

På globalt plan bruger vi mere energi end nogensinde før, og det har alvorlige konsekvenser for jordens klima. Men selvom frigivelsen af visse kemikalier til miljøet kan accelerere klimaforandringer, er andre kemikalier også en del af løsningen.

Vores behov for energi har aldrig været større. På globalt plan bruger vi mere energi end nogensinde før, og efterspørgslen stiger hurtigt. Økonomisk vækst i en række økonomier er på vej frem, befolkningsvækst og vores stigende anvendelse af energiforbrugende apparater er blandt de væsentligste medvirkende faktorer.

Drivhuseffekten

Solstråler består af synligt lys og ultraviolette, infrarøde og andre typer stråler, der ikke kan ses med det blotte øje.

Ca. en tredjedel af den stråling, der rammer jordens atmosfære, reflekteres tilbage ud i rummet af skyer, is, sne, sand og andre reflekterende overflader. De andre to tredjedele absorberes af jordens overflade og atmosfæren. Når jorden, havene og atmosfæren varmes op, udsender de energi som infrarød varmestråling, der passerer gennem atmosfæren.

Varmeopfangende gasser som f.eks. kuldioxid (CO2) absorberer denne infrarøde stråling og forhindrer den i at forsvinde ud i rummet, hvilket medfører det, vi kender som drivhuseffekten.

Akkumuleringen af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er den dominerende faktor for nutidens klimaforandringer.

Menneskeskabte drivhusgasser

CO2 skønnes at være ansvarlig for 64 % af den menneskeskabte globale opvarmning. Andre drivhusgasser frigives i langt mindre omfang, men bidrager stadig væsentligt til den samlede opvarmning, da de er langt mere potente varmeopfangende gasser end CO2. Det gælder methan (CH4), der står for 17 % af den menneskeskabte globale opvarmning, og dinitrogenoxid (N2O), der står for 6 % af opvarmningen.

De menneskeskabte drivhusgasser og kilderne til dem er:

  • CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og gas) – bruges ved el-produktion og transport, i industrien og husholdningerne og til landskabsændringer som skovrydning
  • CH4 fra landbrug og lossepladser
  • fluorholdige drivhusgasser som f.eks. hydrofluorocarboner (HFC'er), perfluorcarboner (PFC'er), svovlhexafluorider (SF6) og nitrogentrifluorid (NF3), der anvendes industrielt.

Hvad gør EU for at imødegå klimaforandringer?

EU handler på mange niveauer. Et eksempel er fluorholdige gasser, der bidrager mindre end CO2, men som alligevel er problematiske i forhold til klimaforandringer. De anvendes i mange typer produkter som f.eks. køleanlæg, aircondition-anlæg og varmepumper. Andre eksempler er PFC'er, der bruges ved fremstilling af kosmetik og lægemidler, og SF6, der anvendes til isoleringsgas.

Fluorholdige gasser frigives til atmosfæren i mindre mængder end andre drivhusgasser, men de er meget potente – de producerer en opvarmningseffekt, der er 23.000 gange større end for CO2.

Derfor har EU besluttet at kontrollere anvendelsen af dem. EU's forordning om fluorholdige drivhusgasser sigter mod at skære EU's udledning ned med to tredjedele i forhold til 2014-niveauet. Dette initiativ er et led i EU's overordnede målsætning om at nedskære udledningen af drivhusgasser med 80-95 % i 2050 set i forhold til 1990-niveauet.

Kemikalier er over det hele, og de er også en del af løsningen

Kemikalier er ikke kun en del af problemet, de er også en del af løsningen. Bæredygtige energikilder som solenergi afhænger af kemisk innovation, f.eks. anvendelse af nanomaterialer.

En af de primære udfordringer med vedvarende energi er at finde løsninger til energiopbevaring for at øge energiens levedygtighed. For eksempel findes de bedste betingelser for solcelleanlæg i en ørken, men der bor der jo ikke så mange mennesker. Vindmøller producerer også strøm om natten, men det er det tidspunkt på døgnet, hvor vi bruger mindst energi. Med andre ord er teknologier til forbedring af energiopbevaring og -transport et af de vigtigste forskningsområder, hvor der er behov for innovation.

Læs mere


Route: .live1