Problemet med mikroplast
Plastic er et vigtigt materiale. Det gør livet nemmere og er ofte lettere og billigere end alternative materialer. Men hvis det ikke bortskaffes eller genanvendes ordentligt, kan det forblive i miljøet i lang tid og kan desuden nedbrydes til meget små stykker plastic, der volder bekymring — mikroplast.
Mikroplast kan også fremstilles og bevidst tilsættes til produkter. Derudover indeholder visse typer plastic farlige kemikalier, der kan være til skade for naturen eller menneskers sundhed.
Mikroplast er meget små partikler af plasticmateriale (typisk under 5 mm og ofte langt mindre, som bl.a. nanoplast). Det kan dannes utilsigtet via slid på større stykker plastic, herunder syntetiske tekstiler. De kan også fremstilles forsætligt og bruges i produkter til et særligt formål, f.eks. som eksfolierende perler i ansigts- eller bodyscrub eller som glimmer i makeup. Når det ender i miljøet, kan det ophobes i dyr, herunder fisk og skaldyr, og således også i forbrugernes mad.
Foranlediget af bekymringen over de miljømæssige og sundhedsmæssige følger har flere EU-medlemsstater vedtaget eller foreslået nationale forbud mod bevidst brug af mikroplast i visse forbrugerprodukter, først og fremmest mikroperler i kosmetiske afrensningsprodukter, hvor perlerne anvendes som hudslibende og rensende midler.
Hvor findes mikroplast?
Bevidst tilsatte mikroplastpartikler anvendes i en række produkter, der markedsføres i EU, f.eks. i visse kosmetiske produkter, vaskemidler, rengøringsmidler og malinger. Mikroplast anvendes også i bestemte typer gødningsmidler og plantebeskyttelsesmidler (pesticider). Det anvendes som fyldmateriale på sportsanlæg med kunstunderlag.
I forbrugerprodukter er mikroplastpartikler bedst kendt som slibemiddel (f.eks. hudslibende og polerende midler i kosmetik, hvor de kaldes mikroperler), men de kan også have andre funktioner, f.eks. regulering af et produkts viskositet (konsistens), udseende og stabilitet.
Hvad gør EU?
I januar 2019 foreslog ECHA en omfattende begrænsning af bevidste anvendelser af mikroplast i produkter, der markedsføres i EU/EØS, for at undgå eller reducere frigivelsen af mikroplast i miljøet. Forslaget skønnes at forhindre frigivelse af 500.000 ton mikroplast over en 20-årig periode efter indførelsen.
ECHA's videnskabelige udvalg støtter forslaget. Europa-Kommissionen og medlemsstaterne vil træffe den endelige beslutning under hensyntagen til ECHA's udtalelse. Følg nedenstående links for at få flere oplysninger.
Video
Læs mere
- Plastaffald: en europæisk strategi til at værne om planeten, beskytte borgerne og styrke industrien — Europa-Kommissionens pressemeddelelse (16. januar 2018)
- Europa-Kommissionens strategi for plastic
- Intentionally added microplastics in products — Endelig rapport fra et forsøg udført af Amec Foster Wheeler Environment & Infrastructure UK Limited i oktober 2017 for Europa-Kommissionen
- Europa-Kommissionens projekt — "Investigating options for reducing releases in the aquatic environment of microplastics emitted by (but not intentionally added in) products"
- Presence of microplastics and nanoplastics in food, with particular focus on seafood — videnskabelig udtalelse fra EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden
- Europa-Parlamentet — Strategi for plastic i en cirkulær økonomi/2017 (under: lovgivningskøreplanen)
Læs også
-
Kemikalier i plastprodukter
Plast gør vores liv lettere på mange måder, men nogle plastprodukter indeholder kemikalier, der kan skade vores helbred, f.eks. bisphenol A eller visse phthalater.
consumer_read-more -
Indvirkning på vandlevende organismer
Vi begrænser udledningerne, men mange kemikalier, der anvendes i dag, ender stadig i miljøet, herunder søer, floder og havet. De fleste kemikalier forårsager ingen skade, men ikke overraskende kan kemikalier, der kan være skadelige for mennesker, også være skadelige for miljøet og de dyr, der lever i akvatiske økosystemer.
consumer_read-more