Why we care about ‘forever chemicals’ and why you should too - Chemicals In Our Life

Derfor er vi bekymrede for 'evighedskemikalier', og derfor bør også du være det

Per- og polyfluoroforbindelser (PFAS'er) har været anvendt i forbrugerprodukter siden 1940'erne. De er meget persistente og akkumuleres i miljøet (nogle af dem endda også i menneskets krop). Derfor kaldes de ofte "evighedskemikalier". En række test tyder på, at nogle af dem kan påvirke helbredet negativt og medføre alvorlige sygdomme som kræft og leverskade. Den gode nyhed er, at EU træffer foranstaltninger for at reducere anvendelsen af dem.

Du har måske ikke hørt om dem før, men du har sikkert været i kontakt med per- og polyfluoroforbindelser. De er industrielt fremstillede kemikalier og er så almindelige inden for industrien og ved fremstilling af forbrugerprodukter, at de er fundet i regnvand, drikkevand, grundvand og nogle af dem endda også i blodet hos europæiske og amerikanske borgere i følge bioovervågningsstudier.

Problemet er, at flere af PFAS'erne har negative følger for helbredet, og at de ikke nedbrydes i miljøet, men forurener mad, foder og drikkevand overalt, hvor de anvendes. Der findes mange PFAS'er, og over 4.700 stoffer er opført som PFAS i OECD's globale database, og de er alle karakteriseret som meget persistente. Selvom vi holdt op med at fremstille dem i morgen, ville de stadig findes her i de næste mange generationer; ingen andre fremstillede kemikalier forbliver i miljøet i så lang tid som PFAS'er. Derfor kaldes PFAS'er ofte "evighedskemikalier".

Hvor findes PFAS'erne?

Som nævnt anvendes PFAS'erne i mange forskellige produkter, hvor de tilføjer en række nyttige egenskaber, f.eks. i regntøj for at afvise olie og vand, men også i brandslukningsskum og brandslukningsbeklædning, slip-let-belægning til gryder og stegepander, fødevareemballage (f.eks. poser til mikrobølge-popcorn og mange forskellige slags fastfood-emballage), kosmetikprodukter, møbeltekstiler, overfladebehandling af andre tekstiler og tæpper, maling, forkroming, coating til solpaneler, byggematerialer (f.eks. coating på metaller og tegl), blot for at nævne nogle få.

Hvordan påvirker PFAS'er vores helbred?

Den brede anvendelse af PFAS'er har allerede haft en alvorlig indvirkning på miljøet. Studier har vist, at PFAS'er har forurenet drikkevand og jord i Europa og USA, og en række PFAS'er er fundet i blodet hos næsten alle undersøgte amerikanske borgere. PFAS'erne er ikke nye; de har været anvendt siden 1940'erne, og da de ikke nedbrydes, er de gennem rigtig lang tid blevet akkumuleret i miljøet og nogle af dem endda i mennesker og dyr også. Dette har alvorlige helbredsproblemer til følge. Test har vist, at nogle PFAS'er har negative følger for helbredet og medfører, f.eks. forhøjet kolesterol, svækket immunsystem, nyre- og testikelkræft samt leverskade.

Hvordan kan man undgå PFAS'er?

Det er tydeligvis ikke nemt helt at undgå PFAS'erne, da anvendelsen af dem er så omfattende. Du kan blive eksponeret for PFAS'er gennem mad, drikkevand, dit tøj, kosmetik og mange andre af de førnævnte produkter. Der er dog stadig nogle ting, du kan gøre, for at reducere din eksponering. Du kan f.eks. købe produkter, der er øko-mærket, eller som direkte anfører, at de ikke indeholder PFAS'er.

Hvad gør EU ved det?

Fremstillingen og anvendelsen af visse PFAS'er er allerede blevet begrænset som led i EU's kemikalielovgivning. Flere EU-medlemsstater har foreslået yderligere begrænsninger af perfluorerede carboxylsyrer (PFCAS'er). ECHA's videnskabelige komitéer er enige i disse forslag og støtter begrænsningerne.

Desuden gennemfører ECHA og Europa-Kommissionen studier af PFAS'er, der anvendes til brandslukkende skum og tekstiler.

Kandidatlisten over særligt problematiske stoffer (SVHC'er) i henhold til REACH indeholder også adskillige stoffer, der er opført som PFAS'er. Kandidatlisten er det første skridt mod at kontrollere stoffer i henhold til REACH's godkendelsesprocedure. Den får også mange virksomheder til at lede efter sikrere erstatninger for de stoffer, der er opført på listen. En lang række yderligere PFAS'er er i øjeblikket ved at blive undersøgt og eventuelt testet.

EU har allerede indført begrænsninger for brugen af perfluorooktansulfonsyre og deraf afledte stoffer (PFOS'er) og andre stoffer, der er kategoriseret som PFAS'er. Adskillige EU-medlemsstater og Norge har foreslået at begrænse flere andre PFAS-stoffer.

ECHA's database indeholder flere end 2.000 individuelle PFAS'er, der findes på EU-markedet. Som følge af det store antal PFAS'er har ECHA siden 2014 vurderet dem i grupper frem for hver for sig for at fremskynde processen.

Podcast: How is the EU making sure PFAS chemicals don’t stick around?

Interview with Bjorn Hansen, ECHA's Executive Director about poly- and perfluoroalkyl substances (PFAS). Where exactly are they used, what are the concerns and what is the EU doing about them? Listen to our podcast to find out!